DenGodeKur.dk E-bøger

5 2 kuren som gravid eller ammende

En gang i mellem er der nogle der skriver ind fordi de har hørt om 5 2 kuren, og godt kunne tænke sig at være på den. Der er bare lige den hage ved det at de er gravide eller ammer, og de vil så høre om det stadig kan lade sig gøre.

Men for at slå fast med syvtommersøm - du kan IKKE være på 5 2 kuren hvis du er gravid, ammer, eller prøver at blive gravid.

Hvis du er gravid:

Hvis du er gravid bør du ikke være på 5 2 kuren. Det skyldes 2 ting. For det første går du igennem en masse hormonelle og følelsesmæssige forandringer, og at skulle igang med en fastekur oven i det vil ikke være nemt eller gavnligt for hverken krop eller sjæl. Det er det ene (lidt mere bløde) argument.

Det andet argument, det lidt mere saglige, er at når du er gravid har kroppen brug for al den energi den kan få. Du vil også opdage at du som gravid spiser meget mere end du gør normalt. Det er helt naturligt, og det skal du give dig selv lov til. Og det harmonerer altså meget dårligt med en fastekur, hvor man simulerer sult så kroppen kan tære på fedtdepoterne. De depoter skal i graviditeten (og i den efterfølgende ammeperiode) gå til babyen.

 >>> Læs også: Hvad skal man spise for at tabe sig?

Hvis du ammer:

Hvis du ammer bør du ikke være på 5 2 kuren. Og ligesom med graviditeten er der både et følelsesmæssigt argument og en sundhedsmæssigt. For at tage det følelsesmæssige først, så er tiden med en lille baby en meget udfordrende tid, både psykisk og hormonelt, og en tid hvor der sker store forandringer. Her skal du ikke belaste dig selv yderligere med en kur.

Det sundhedsmæssige argument er - ligesom under graviditeten - at de fedtdepoter du har på kroppen skal gå til babyen. Det er fint hvis du taber noget af det pga. motion - det gør ikke noget. Men du må ikke nægte kroppen energi da den sender det videre til babyen. Og babyen har brug for al det den overhovedet kan få, for børn skal ikke være på 5 2 kuren.

Det kan være fristende at begynde på 5 2 kuren mens man alligevel går hjemme, og især hvis man synes man har lidt for meget på sidebenene efter graviditeten. Men vent vent vent til du er færdig med at amme. Og giv ikke din baby modermælkserstatning for at kunne gå på kuren, amning er stadig bedst. Når først du er færdig med at amme efter et års tid kan du roligt gå på 5 2 kuren - så taber du hurtigt de ekstra kilo.

>>> Læs også: Nem slankekur

Hvis du prøver at blive gravid:

Hvis du aktivt prøver at blive gravid bør du ikke være på 5 2 kuren. Det skyldes at den nyeste forskning tyder på at brug af 5:2 kuren måske kan have en midlertidig negativ indvirkning på nogle kvinders fertilitet, altså simpelthen at kroppen ikke kan blive gravid. Det vil sige at hvis du aktivt prøver på at blive gravid skal du ikke benytte 5 2 kuren. At være på kuren er dog ikke noget der har langtidsindvirkning på fertiliteten, eller at 5 2 kuren er farlig.

Det betyder dog ikke at du kan bruge 5 2 kuren som prævention - det er kun for nogle kvinder det sker og der er ikke bevist en sammenhæng men kun indicier.

 

Men hvis du hverken ammer, er gravid eller prøver at blive det og har lyst til at læse mere kan du finde mere information om 5 2 kuren her.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dem sidste nye viden om kost og sundhed