DenGodeKur.dk E-bøger

Hjemmetræning er mere populært end nogensinde før

Skrevet af Philip Løvland

Den danske befolkning er mere stresset end nogensinde, økonomien er presset og tingene bliver dyrere. Det hele er dog ikke så skidt, den danske befolkning et klart forspring i forhold til mange andre lande når det kommer til sundhed, vi lever nemlig sundt både hvad angår kost, og hvad angår motion.

Fitnesscentrene er der mange af i hver en by og over 10% af den danske befolkning går i fitnesscenter, hvilket er et højt tal sammenlignet med andre europæiske lande (overgået af fx Holland).

I takt med at folk arbejder mere, så bliver der også mindre tid at gå i fitnesscenter, og især hvis man bor uden for byerne, så kører man ikke hjem fra arbejde, for så at køre ind til et fitnesscenter senere på dagen.

Netop derfor er det blevet enormt populært at træne derhjemme, uanset om man styrketræner, laver yogaøvelser eller hvad man nu ellers laver.

Ifølge en af de førende online hjemme-fitness webshops herhjemme, var salget af fitnessudstyr eksploderet i 2015 i forhold til året forinden, og 2016 viser allerede tydelige tegn. Salget af fitnessudstyr og træningsudstyr er kommet for at blive.

En anden grund til hjemmetræningens popularitet udover tidsperspektivet, er nok de priser der kan fåes i dag. Priserne på medlemskab i fitnesscentrene stiger, imens at priserne på fitnessudstyr aldrig har været lavere.

Hvordan kommer du godt i gang med træning derhjemme?

For at det skal være attraktivt at træne derhjemme, handler det om at det skal være så billigt som overhovedet muligt, samtidig med at man ikke skal have alt for meget udstyr liggende og flyde. Udgangspunktet er derfor at du skal kunne træne hele din krop derhjemme med kun 5 forskellige slags udstyr.

De 5 slags udstyr vi føler det er fornuftigt at starte ud med er:

  1. Kettlebells eller et par håndvægte
  2. En trænings- eller yogamåtte
  3. En træningsbænk
  4. Et mavehjul
  5. En pull up bar

De 5 ting vi har listet herover er udstyr som du kan træne hele kroppen med.

Kettlebells og håndvægte er til at få trænet armene, ryggen, brystet osv med.

En af måtterne skal du bruge hvis du vil lave gulvøvelser og stadig ligge i en behagelig træningsposition.

Træningsbænken skal du have hvis du ønsker at kunne lave øvelser der kræver et længere træk eller pres, som fx bænkpress eller one-armed rows. Træningsbænke er nok den dyreste investering af dem på listen, men der fåes også billige træningsbænke derude.

Mavehjulet skal du bruge til maveøvelser, og pullup baren til at få trænet dine rygmuskler.

Start ud med at træne 3 gange i ugen derhjemme, og du behøver ikke træne mere end 30-60 minutter per gang.

Ligeså vigtigt som træningen, er kosten. For at få en sund krop, og kunne se hurtige resultater med den træning du laver, skal du spise sundt. En anbefaling herfra må være vores egen 5 2 kur som fungerer rigtig sammen med hjemmetræningen.

Denne kur giver også mening hvis man træner derhjemme af tidsmæssige årsager, da der netop også på denne kur er begrænsninger på maden 2 af ugens dage, hvilket vil sige at det også er en tidseffektiv kur.

Det var alt for denne gang - Mangler du inspiration til træningen og vil gerne se hvilke øvelser du kan lave derhjemme, så gå til youtube og indtast “kettlebell+øvelser” som et eksempel, og du vil hurtigt se at der er store mængder inspiration at hente herfra.

Held og lykke med hjemmetræningen!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dem sidste nye viden om kost og sundhed