DenGodeKur.dk E-bøger

Alkohol på Low FODMAP Diet

En af de ting folk går mest op i når talen falder på FODMAP diæten er hvorvidt man kan drikke alkohol mens man er på kuren. Mange har nemlig oplevet at de får rigtig ondt i maven når de drikker, og det må jo så skyldes FODMAPs - eller hvad?

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast - du må godt drikke alkohol når du er på low FODMAP Diet. Lad os lige tage den én gang til, for det vil være en stor lettelse for mange. Alkohol og FODMAPs diæt kan godt passes sammen.

Du bliver dog stadig nødt til at tage det med ro og kun nyde moderate mængder - mere om det senere.

 

Er alkohol en FODMAP?

Alkohol er ikke en fodmap. Fodmaps er en forkortelse for forskellige former for sukkertyper og kulhydrater, og alkohol falder ikke under denne kategori.

Alkoholiske drikke du ikke kan indtage på FODMAP Kuren

Der er nogle former for drikke som du ikke kan indtage når du er på FODMAP diæten. Det skyldes ikke så meget alkoholen i sig selv da den som sagt ikke er en fodmap, men hvordan drikken er brygget.

Rom er f.eks. gæret på sukkerrør, hvilket betyder at rom har et stort sukkerindhold. Man skal derfor sørge for at holde sig fra rom. Det samme gælder dessertvin, som også er meget sødt.

Da der findes et utal af forskellige former for drikke kan jeg ikke nævne dem alle her, men du kan som tommelfingerregel sige at hvis alkoholen indeholder meget sukker er det nok en god ide at stå over.

>>> Læs også: Low FODMAP - diætist eller ej?

Alkohol gør stadig ondt i maven

Selv om alkohol ikke er en fodmap kan indtagelse af alkohol stadig have en meget irriterende virkning på tarmen - det kender alle der har haft en festlig aften vist kun alt for godt. Som hovedregel bør alkohol derfor kun indtages i begrænset omfang, og kun sammen med mad.

Forskellige mennesker kan her have forskellige tolerancegrænser, så du kan prøve dig lidt frem og se om det er en enkelt øl der skal til før du får uro i maven eller om du godt kan tåle at drikke et par stykker i løbet af et langt måltid. Sørg i øvrigt for også at drikke godt med vand mens du nyder alkoholen.

Kan man drikke øl på low fodmap?

Du kan godt drikke øl når du følger low fodmap diet, men sørg for at gør det i begrænsede mænger og kun sammen med mad.

Kan man drikke gin / vodka / whisky på low fodmap?

Du kan godt drikke både gin, vodka og whisky når du er på low fodmap diet (men måske ikke lige alle 3 ting på en gang. Du skal nemlig sørge for kun at indtage begrænsede mængder, da de godt kan have en irriterende virkning på tarmen, især hvis der i forvejen er uro i maven skal der ikke så meget til.

>>> Læs også: Low FODMAP Kostplan

Kan man drikke vin på low fodmap?

Du kan godt drikke rødvin, hvidvin og mousserende vin (champagne) når du er på low fodmap diet, men sørg for at drikke det i begrænset omfang og kun når du spiser mad. Drik også et stort glas vand til. Dessertvin skal du holde dig fra da den indeholder FODMAPs.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dem sidste nye viden om kost og sundhed