DenGodeKur.dk E-bøger

Oppustet mave og kvalme - 4 gode råd der lindrer

At have oppustet mave er slemt. At have oppustet mave og kvalme er endnu værre. Vi har derfor samlet nogle gode råd du kan bruge hvis du sidder med en mave der er oppustet og en kvalme der er slem.

1 - Bevæg kroppen

Når man har kvalme og ondt i maven har man mest af alt lyst til at lægge sig ned og svælge i selvmedlidenhed. Lukke øjnene og lade tankerne flyve langt langt væk. Hvis du gerne vil have det bedre er det vigtigt at droppe den tanke og i stedet gøre noget aktivt for at få det bedre.

Til at starte med skal du ud og bevæge kroppen. Tvinge tarmene til at arbejde. Det gør måske lidt ondt, eller kan i hvert fald føles ubehageligt, men det er det rigtige at gøre.

Du kan f.eks.

Stille dig op og se om du kan nå dine tæer samtidig med at du holder dine ben strakt. Hold presset i 10 sekunder, og prøv så at nå loftet i 10 sekunder. Sørg for at stræk kroppen helt ud. Prøv at nå tæerne igen og gentag nogle gange.

Sprællemand. Den gode klassiske. Lav en 10-20 stykker med den intensitet du kan klare. Husk at det vigtigste ikke er at du får sved på panden men at du får bevæget kroppen.

Gå på trapper. Har du trapper i dit hjem kan det gøre underværker at gå lidt op og ned af dem da man bevæger kroppen de helt rigtige steder ift. maven.

Gå en tur. En halv times gåtur er sundt for både krop og sjæl, men bare 5 minutter rundt om blokken kan lindre maven. Prøv det - man bliver gladere for det end man tror.

2 - Få frisk luft

Frisk luft har alle dage hjulpet med kvalme, og det at kvalmen skyldes en oppustet mave ændrer ikke ved det faktum. Så sørg for at få noget frisk luft med det samme og mærk hvordan kvalmen langsomt bliver mindre. Du bør som minimum åbne et vindue, men er du rigtig god kombinerer du den friske luft med rådet om at bevæge dig og går en tur.

3 - Hold ikke på luften

Når nu du bevæger dig vil du helt sikkert mærke en trang til at komme af med noget luft - rent ud sagt skal du prutte, og sandsynligvis også meget. Det er vigtigt at du giver efter for din trang og prutter så meget du skal. Også selvom du er ude blandt andre mennesker, f.eks. hvis du går en tur.

Også selvom du ikke har fulgt rådet om at bevæge dig kan du få trang til at komme af med luften. Følg denne trang, og sæt dig evt ud på toilettet i lidt tid hvis du synes det er pinligt eller du er bange for at der er mere i det end bare prutter. Mens du er derude kan du jo så passende åbne vinduet og se om du kan nå dine tæer - så følger du også de to første råd.

4 - Drik noget vand

Vand er godt mod kvalme, og også godt mod oppustet mave. Det er derfor et rigtigt godt råd at drikke et stort glas vand - det kan godt være lidt svært at få det ned hvis man har meget kvalme, men tving dig selv til det og mærk hvordan du får det bedre hurtigt.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dem sidste nye viden om kost og sundhed