DenGodeKur.dk

Annonce – sponsoreret indhold.

Ja, træning med tarmbetændelse er for de fleste muligt, men det kræver, at du tilpasser intensitet, mængde og restitution til, hvor aktiv sygdommen er lige nu. Er din colitis ulcerosa eller Crohns sygdom i ro, kan mange træne næsten som før. Under et opblus er svaret oftere at skrue ned, vælge skånsomme former og lytte til kroppen. Ved kraftige symptomer går hvile og kontakt til lægen forud for dagens pas. Her får du en praktisk guide til at mærke forskel, vælge træning og kost og vide, hvornår du skal stoppe.

Hvad sker der i kroppen under træning med tarmbetændelse?

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, hvor immunforsvaret holder tarmslimhinden i en vedvarende betændelsestilstand. Slimhinden bliver følsom, og tarmen optager næring og væske dårligere. Det giver symptomer som diarré, mavesmerter, træthed og i perioder blod i afføringen.

Fysisk belastning lægger sig oveni. Under hård træning sender kroppen mere blod til musklerne og mindre til mave-tarm-systemet. Selv uden tarmsygdom kan det give mavebesvær hos udholdenhedsatleter, og hos en inflammeret tarm kan effekten blive tydeligere. Dertil kommer væsketab, som forstærkes af diarré, og risiko for lavt jernlager og anæmi, som slider på konditionen. Stress og dårlig søvn hører også til de forhold, som mange oplever i forbindelse med opblus.

Moderat motion anbefales generelt også til mennesker med kroniske sygdomme, men en kort, hård intervalsession og en rolig gåtur belaster tarmen meget forskelligt. Tarmbetændelse stiller altså krav om, at du træner efter dagsformen frem for efter planen.

Der forskes samtidig aktivt i nye måder at dæmpe selve inflammationen på. Et eksempel er peptidet KPV, som i dyreforsøg bremser en central betændelsesafbryder i cellerne. Det er endnu et forsøgsstadie uden menneskeforsøg, men hvis du vil forstå, hvad man ved, og hvad man ikke ved, kan du læse mere om KPV og tarmbetændelse. Imens er den godkendte behandling fra din læge fortsat grundlaget.

Hvordan genkender du advarselssignalerne under træning?

Kroppen advarer som regel, før det går galt. Den svære del er at skelne almindelig træningstræthed fra tegn på, at tarmen er presset. Hold øje med disse signaler:

• Akut afføringstrang under eller kort efter træning, især hvis den er ny for dig.
• Mavekramper eller smerter, der ikke forsvinder, når du sænker tempoet.
• Usædvanlig udmattelse, hvor pulsen stiger markant ved lav belastning.
• Svimmelhed og tørst, som kan pege på væske- og saltmangel efter løs mave.
• Blod eller slim i afføringen og feber, som aldrig er noget, du skal træne dig ud af.

Et enkelt værktøj er at føre en kort træningsdagbog, hvor du noterer træningsform, varighed, hvad du har spist, søvn, stressniveau og mavesymptomer. Efter nogle uger ser du ofte mønstre, for eksempel at symptomerne kommer efter hård træning på tom mave, eller at en bestemt sportsdrik driver dig på toilettet. Dagbogen er også god at tage med til lægen eller diætisten.

Hvilke træningsformer belaster tarmen mindst?

Der findes ingen universel regel, men tre principper holder for de fleste: lav til moderat intensitet, få voldsomme rystelser og nem adgang til toilet.

Typisk skånsomme valg

• Gåture og rolig cykling, hvor du selv styrer tempoet og nemt kan stoppe.
• Svømning, der er blid ved kroppen, men kræver, at du er sikker på tarmen, før du kommer i vandet.
• Yoga, pilates og mobilitetstræning, som også kan dæmpe stress.
• Styrketræning med moderate vægte og rigelig pause mellem sæt. Undgå at presse og holde vejret, hvis du har smerter i bughulen.

Former der oftere giver problemer

Længere løbeture, hårde intervaller, konkurrenceløb og træning i varme belaster tarmen mest. Det betyder ikke, at de er forbudt i remission, men byg langsomt op, vælg ruter med toiletter i nærheden, og lad være med at teste nyt udstyr, ny kost eller nyt tempo på samme dag. Under et opblus giver det mening at skifte løbeturen ud med en gåtur.

Mange taber træningsglæden, når sygdommen fylder, og her hjælper det at sætte målene om. Find Træningsglæden: Sådan Holder du Motivation og Bevægelsen i Gang giver idéer til at holde fast i bevægelsen, også når tempoet må ned.

Restitution er mindst lige så vigtig som selve træningen. Planlæg hviledage efter de hårdere pas, prioritér søvn, og lad en dårlig mavedag udløse en lettere dag frem for en indhentningssession. Stress er en kendt udløsende faktor hos mange, så vaner der sænker skuldrene, har reel betydning. Balance i livet: 5 daglige vaner for mere ro og overskud kan give inspiration.

Hvad kan du spise for at mindske opblussen?

Der findes ikke én kost, der virker for alle med tarmbetændelse, og kost kan ikke erstatte medicinsk behandling. Det, der ofte virker, er en individuel tilgang, gerne sammen med en klinisk diætist. Colitis-Crohn Foreningen og sundhed.dk har patientvendt information om kost og sygdom, som er et godt sted at starte.

• Spis i god tid før træning. Et let, kendt måltid et par timer før er ofte bedre end et tungt måltid lige inden eller ingenting.
• Vær forsigtig med meget fedt og store mængder fibre omkring træning. I et opblus tåler mange grove grøntsager og kerner dårligere, mens kogte og moste grøntsager er lettere at tåle. I ro er fibre ofte en del af en sund kost, så skær ikke automatisk alt væk.
• Hold øje med sukkeralkoholer som sorbitol og xylitol i sukkerfri produkter, tyggegummi og nogle proteinbarer. De kan give løs mave hos mange.
• Drik jævnligt, og tænk på salt og elektrolytter, hvis du har haft diarré. Test sportsdrikke i hverdagen, før du bruger dem til et løb.
• Begræns koffein og alkohol, hvis de ifølge din dagbog forværrer symptomerne.
• Få tjekket jern, D-vitamin og B12, hvis du er konstant træt. Mangler er almindelige ved tarmsygdom, og lægen kan måle dem.

Undgå at udelukke mange fødevarer på eget initiativ. Meget restriktive kure kan give mangeltilstande og et unødigt vægttab, som ikke er brug for, når kroppen i forvejen kæmper.

Hvornår skal du søge læge frem for at presse dig selv?

Kontakt din læge eller dit behandlende sygehus, hvis du oplever et af følgende:

• Blod i afføringen eller vedvarende diarré i flere dage.
• Kraftige eller tiltagende mavesmerter, især med feber.
• Uforklaret vægttab eller markant nedsat appetit.
• Svimmelhed, hjertebanken eller udtalt træthed, som kan pege på væskemangel eller blodmangel.
• Symptomer, der ikke bedres, selvom du har hvilet og tilpasset kosten.

Ved svære smerter, høj feber, mange blodige afføringer eller tegn på udtørring skal du kontakte lægevagten på 1813 eller ringe 112 ved akut alvorlig forværring. Lad desuden være med at tage smertestillende håndkøbsmedicin som ibuprofen på eget initiativ for at komme igennem træningen. Mange med tarmbetændelse bliver rådet til at være varsomme med den type midler, så spørg lægen eller apoteket, hvad der passer til dig.

Aftal også med din læge, hvad der er forsvarligt for dig, hvis du vil begynde på mere krævende træning eller sætte dig et konkurrencemål. Din medicin, sygdomsaktivitet og eventuelle mangeltilstande har betydning for, hvor meget du kan belaste kroppen.

Hvad betyder forskningen i KPV for dig som motionist?

Forskningen i betændelsesdæmpende stoffer er spændende, men det er vigtigt at holde fødderne på jorden. KPV er et lille peptid, som i celle- og dyreforsøg, blandt andet i flere musemodeller, har dæmpet tarmbetændelse. Der foreligger imidlertid ikke publicerede forsøg, hvor mennesker har fået stoffet, og det er ikke godkendt som lægemiddel i Danmark. Stoffet sælges som forskningskemikalie, og ingen myndighed har kontrolleret indholdet. Det er desuden forbudt for konkurrenceatleter.

KPV er derfor ikke et alternativ til den behandling, du får hos din læge, og det bør ikke bruges på eget initiativ. For dig som motionist er den vigtigste pointe, at de godkendte behandlinger, en skånsom og fleksibel træningsplan, en individuel kost og et godt samarbejde med dit behandlerteam er det, der virker i dag. Forskningen kan på sigt give nye muligheder, men den ændrer ikke ved, at du skal tale med din læge, før du overvejer noget nyt.